Logo letter

Bob Vance Blog

Vejen til en sundere livsstil (4 råd fra min kamp til at blive fit)

Velkommen til min nye blog. Den hedder Bob Vance, da min bror havde det med at kalde mig Bob Vance ligesom ham fra TV-serien The Office, hvor han refererede til min lidt for tunge vægt. 


Jeg har gennem årene ændret min livsstil gevaldigt, og tabt rigtig mange kilo. Det der betyder mest for mig er dog, at jeg generelt har fået en meget sundere livsstil. Nogle ville nok mene, at maven stadig er lidt for stor, men jeg føler mig sundere end stort set alle jeg kender.

 

Jeg har samlet 4 sundhedsråd, som jeg hurtig vil dele med jer, og senere hen vil jeg gå i dybden med, hvordan man kan udføre disse råd og komme med gode råd og anbefalinger. 

#1 Skær ned på sukkeret

Den nemmeste vej til at skære ned på sit ‘måske’ lidt for høje kalorieindtag er at skære det væk fra sine drikkevare. Hvis man ligesom jeg gjorde, drikker en til flere sodavand om dagen, kan man virkelig nå langt, blot ved at drikke danskvand, the og kaffe i stedet. 

 

Generelt er det en god idé at skære ned på sukkeret, fordi dette er noget af det, som gør en allermest afhængig og giver cravings. Dette er altid min første anbefaling, fordi med lidt selvdisciplin, kan man virkelig nå langt, uden at gøre den store indsats. Det er dog nemmere sagt end gjort. Der er jo fristelser alle vegne. 

#2 Få inspiration fra bøger, film og YouTube

Jeg elsker gode inspirationskilder. Jeg har læst en masse gode selvhjælpsbøger, både fra coaches, men også bare bøger, hvor de egentlig ikke er lavet til decideret selvhjælp, men generelt bare er inspirerende. 


Derudover kan det også være fedt at se nogle film, hvor der er inspirerende hovedpersoner eller atleter med i filmen. YouTube kan også være en god idé at smække på om morgenen, hvor der er et kæmpe udvalg af motivational-movies, som lige kan pumpe en op med energi fra tidlig morgen. 

#3 Få dig noget nyt træningsgear 

*Denne rubrik indeholder reklameindhold

 

Noget af det bedste er at få nyt træningsudstyr. Jeg elsker at tracke min træning, så jeg kan se, at jeg forbedre mig. Jeg har også fået gode resultater ved at have noget fitnessudstyr i hjemmet, hvor jeg så kan smide et ekstra træningspas ind i min daglige rutine.

 

Jeg har gået i fitness siden min nye livsstil begyndte. Træningen begyndte for alvor at give hurtige resultater, da jeg smed et ekstra træningspas ind om enten morgenen eller aftenen. Har kan man vælge at investere i noget nyt træningsudstyr, så man slipper for den lange tur ned til sit lokale fitnesscenter. 

#4 Hold motivationen oppe 

Jeg kan ikke understrege nok, hvor mange fristelser der er i denne verden, som bare indbyder til en usund livsstil. Dette gælder ikke kun mht. Usund mad med sukker og fedt, men også alkohol, netflix og automatiserede transport. Det er så nemt at leve usundt, og finde grunde til ikke at træne.


Stort set alle kommer til at falde i, men det er vigtigt, at man finder noget, som kan hjælpe til at holde motivationen oppe, også på de dårlige dage.

 

Noget af det mest demotiverende er nemlig, at man misser træningen. Dette kan hurtig blive en ond cirkel. Jeg har lavet denne træningsblog for at holde min motivation oppe, og sørge for at holde min træning ved lige, så jeg ikke falder i.


Find ud af, hvad der virker for dig.

 

Jeg vil prøve at komme med nogle lidt mere dybdeående sundhedsråd i fremtiden. Tak fordi du læste med i mit første blogindlæg.

 

Læs min seneste artikel her: Sådan kom jeg i form på Caminoen

 

Venlig Hilsen Bob Vance

 

inspiration-1136862_960_720

Velkommen til min nye sundhedsblog